Pause fra skærmen

DigitalPause handler om trivsel

DigitalPause er en ny organisation, der arbejder for skærmfri barndom. Vi er et kritisk vidensunivers der samler international viden og forskning ét sted. Vi er et fællesskab for personer, der bekymrer sig om børns skærmbrug og som insisterer på mere viden og evidens når vi digitaliserer børnehaver og skoler.

Hvorfor DigitalPause?

DigitalPause er en ny organisation der arbejder for skærmfri barndom. Vi er et kritisk vidensunivers og et fællesskab for personer, der bekymrer sig om børns skærmbrug og vil begrænse skærme i børns liv.

DigitalPause er er vidensunivers for alle, der ønsker mere information – både fagfolk og familier.

DigitalPause samler viden ét sted, så du nemt kan finde nyeste forskning, artikler, indsigt og argumenter om effekterne af for meget skærm i børns liv. Vi samler forskning fra Danmark og udlandet og præsenterer både artikler og forskningsrapporter. Forskning viser, at det er skadeligt for særligt mindre børn at bruge skærme. Gennem viden udfordrer vi, hvor meget reel læringsværdi, det digitale udgør, og samler forskning, der påviser, at små børn bedst lærer gennem fysiske og kreative aktiviteter.

DigitalPause er en organisation med et socialt formål. Vi er et community, hvor man kan dele erfaringer, bekymringer, argumenter og gode indsatser. Slutmålet er en ansvarlig, evidensbåren og restriktiv politik for digitale tilbud i daginstitutioner og mindre skoleklasser i hele landet.

DigitalPause er den stemme, der mangler i dag, når det handler om at prioritere digitalt på børns vegne.

Du kan blive medlem og støtte sagen.

Initiator og stifter

Emilie Normann

Min bekymring- vores mission 

Børns trivsel er fælles ansvar. Det handler om at sikre det gode børneliv og på længere sigt det gode samfund, hvor vi er nærværende og kan indgå i meningsfulde fællesskaber.  Jeg har to drenge på 8 og 10 år, som jeg prøver at skærme fra alt for megen skærm. Det er dog svært, særligt når det digitale i større og større grad bliver en del af de læringsmiljøer, hvor de er: børnehave, skole og klub.  

Det arbejder vi for

DigitalPause er et nyt fællesskab for personer, der bekymrer sig om børns skærmbrug. Målsætningen er at blive det førende videncenter, der indsamler artikler, indsigt og viden om konsekvenser af børns digitale forbrug – både fra Danmark og udlandet.

I dag ved vi ved bekymrende lidt om den reelle læringsværdi for børn ml. 3-10 år når de lærer digitalt fremfor analogt. Hvad er effekterne af for mange skærme, telefoner og sociale medier, og hvad de betyder for vores børns sunde og kreative udvikling? Alligevel træffer vi i Danmark store og indgribende beslutninger om at udrulle digital læring helt ned til de helt små årgange. På for tyndt et vidensgrundlag og med alt for lidt evidens træffes der voldsomt indgribende digitale beslutninger på børns vegne i Danmark. Hvor er fagligheden? Forskning viser, at det er skadeligt for små børn med for megen skærmbrug, så hvorfor skal de udsættes for det i daginstitioner, i de små skoleklasser og i skole-fritidsordninger?

Der er ingen, der sætter den digitale udvikling på pause og spørger om hvorfor, konsekvenser og effekter på vores børn, og der er ingen organisationer, der imødekommer behovet for viden og ansvarlig politisk udvikling. De sidste par år er flere og flere investeringer og politikker om digitale tilbud nu går helt ned til vuggestuealderen. Den udvikling er sket uden brug af megen viden, forskning og uden en bred debat.

Den bekymring og uro deles af en masse forældre, pårørende, unge, sportsklubber etc. Vi ønsker alle en ny kurs. Digital Pause taler for en stor gruppe mennesker, der er bekymrede for den digitale udvikling, men som i dag reelt ikke har nogen organisation at henvende sig til, der kan gribe bekymringen og gøre noget ved den. Forskning viser, at det kan være direkte skadeligt for særligt mindre børn at bruge skærme.

Det vil DigitalPause afhjælpe. DigitalPause er er vidensunivers for alle, der ønsker mere information – både fagfolk og familier. Det er samtidigt et community, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, viden og gode indsatser.

DigitalPause har tilknyttet et fagligt netværk af forskere, lærere, pædagoger, IT adfærdsforskere etc, der har viden om effekterne af for megen skærme, telefoner og sociale medier og hvad de betyder for vores børns sunde og kreative udvikling og indlæring. 

Målet for DigitalPause er at blive en stor folkelig bevægelse, der skaber den nødvendige, og ind til nu manglende debat, om HVORFOR vi som samfund udsætter små barn for skærme og digitale læringsplaner allerede fra børnehaven.

Digital Pause mener ikke, at kommuner skal udstyre vuggestuer og børnehaver med skærme til børn.  Skoler bør også genoverveje om det er nødvendigt med digitale læringsredskaber i de første tre skoleår.

Slutmålet er at opnå en langt mere ansvarlig, evidensbåren og restriktiv politik for digitale tilbud i daginstitutioner og mindre skoleklasser i hele landet.

Målsætninger

At blive et community og en folkelig bevægelse der sikrer en skærmfri barndom

Understøtte en åben og kritisk debat om børn og digitalisering og derigennem opfordre til mere forskning og evidens på området.

Arbejde for en mere ansvarlig, evidensbåren og restriktiv politik for digitale tilbud i daginstitutioner og mindre skoleklasser i hele landet.

At være den stemme, der mangler i dag, når det handler om at prioritere digitalt på børns vegne.

Kortlægge det reelle omfang af skærme, ipads og telefoner i landets børnehaver og daginstitutioner, og i hvilket omfang børnenes forbrug er understøttet af en pædagog, lærer eller anden voksen.

At skoler og lærerorganisationer har et tydeligere fagligt fokus på at begrænse skolebørns adgang til digitale og mobiltilbud skoletiden, 0-3 klasse.  

At kommunale planer for digitaliseringstilbud til børn sættes på pause.

Indføre digitale trivlselshandlingsplaner i alle landets kommuner

10 Principper

DigitalPause har formuleret en række guidelines for, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man skal prioritere digitalt på børns vegne, blandt andet baseret på forskning og viden.

Vi kalder dem de 10 principper.

1. Gode børnefællesskaber og trivsel opbygges bedst uden skærme og digitale forstyrrelser

2. Lad os give vores børn plads til den nødvendige kreative udvikling.

3. Evidens-baseret udvikling. Vi ved alt for lidt om den reelle læring ved digital undervisning og ved bruge digitale redskaber og platforme, på bekostning af alm. kreative og faglige timer. Vi ved med sikkerhed fra udenlandsken og danske undersøgelser at:

-. Børn tager skade at for megen skærmforbrug

-. For megen skærmtid og teknologi har en negativ indflydelse på børns udvikling: de udvikler følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer såsom hyperaktivitet, dårlig koncentration, korte opmærksomhedsparathed, og problemer med at etablere en god forbindelse til andre børn og skabe venskaber.

4. Der er høj mistrivlsel blandt unge bla. pga sociale medier- den viden skal vi tage alvorligt og skærme de mindre børn

5. Børn og unge kan ikke gennemskue de digitale konsekvenser og sociale medier, og mindre børn kan ikke agere alene som digitalt dannede individer.

6. Vi ønsker en mere nuanceret og informeret debat om virkninger og reel værdi af digital læring for mindre børn.

7. Vi skal rense ud i digitale læringsplaner i børnehaverne og grundskoler og skrue ned for de digitale krav til vores børn.

8. Digitale læringsmidler og værktøjer skal HELT fjernes fra daginstitutioner og stærkt begrænses i skoleklasser t.o.m 3 klasse samt i skole-fritidsordninger.

9. Vi vil indføre handlingsplaner for digital trivsel hos børn i alle landets kommuner.

10. Vi ønsker et bredere politisk fokus på børns digitale trivsel og ansvarlige rammer for digitaliseringspolitik for børn og unge.

Hvem er bag DigitalPause?

Min bekymring - vores mission 

Børns trivsel er fælles ansvar. Det handler om at sikre det gode børneliv og på længere sigt det gode samfund, hvor vi er nærværende og kan indgå i meningsfulde fællesskaber.  Jeg har to drenge på 9 og 11 år, som jeg prøver at skærme fra alt for megen skærm. Det er dog svært, særligt når det digitale i større og større grad bliver en del af de læringsmiljøer, hvor de er: børnehave, skole og klub.  

Jeg har arbejdet med offentlig digitalisering og e-læring siden 2004, både i Danmark og i udlandet. Igennem mit arbejde med IT og innovation de sidste 15 år har jeg længe været bekymret for, hvor meget digitalisering og skærme er blevet en del af børns liv. De sidste par år er den bekymring kun vokset i talt med at flere og flere investeringer og politikker om digitale tilbud nu går helt ned til vuggestuealderen. Den udvikling er sket uden brug af megen viden, forskning og uden en bred debat. Som digitaliseringekspert kan jeg se mange fordele ved at vi har integreret IT og data på tværs af samfundet, og at digitalisering skubber på vækst og innovation. På den anden side ved vi, at digitalisering har en bagside, særligt for unge, hvor utallige undersøgelser viser, at for megen skærm, mobiltelefoner og sociale medier bidrager til mistrivsel, ensomhed og mono- indlæring. Når vi ved det om de unge, hvorfor beskytter vi ikke vores helt små børn?  

Jeg har stiftet DigitalPause fordi der er brug for mere viden og evidens i læringsmiljøerne og de fællesskaber, børn er en del af. Vi skal begrænse skærme i små børns liv, sætte ansvarlige rammer, og udvikle ambitiøse offentlige strategier for digital trivsel. 

I det arbejde trækker jeg på min viden som digitaliseringsekspert: jeg har været ansat i EU Kommissionens digital DG, været embedsmand i Office of the e-Envoy i England (der svarer til den danske Digitaliseringsstyrelse) og arbejdet med danske og tyske digitaliseringsstragegier som innovationsattaché ved det danske generalkonsulat i  München. Jeg har undervist i e-government på IT Universitetet, udarbejdet en lang række større rapporter og analyser om offentlig it og offentlig innovati0n via IT, blandt andet som chefkonsulent på Teknologisk Institut, og arbejdet som forsknings- og analysechef i det nationale initiativ Teknologipagten. Jeg holder foredrag og skriver analyser og rapporter om innovation drevet af data, it og Industrie 4.0.

Fagligt netværk

DigitalPause er et vidensunivers, og derfor har vi oprettet et Fagligt Netværk med erfarne eksperter og fagpersoner, hvis viden understøtter videnuniverset. Det Faglige Netværk vil bestå af eksperter og fagfolk , der har erfaringer med børn og unge, læring og pædagogik, digital sundhed, børnetrivsel og digitale tendenser. Det Faglige Netværk er med til at borge for kvaliteten og relevansen af DigitalPause og vores mission.

Det Faglige Netværk er under opbygning, men vil vokse efterhånden som DigitalPause vokser.

Hvis du kender til en god fagperson eller ekspert, som du mener kunne indgå i det Faglige Netværk, så skriv meget gerne til os. Tak.

Book os

Hvis du er interesseret i et oplæg om hvorfor digital pause, f.eks. om effekterne af for megen skærmbrug, data og tendenser, hvordan man planlægger en digitalfri- institution, eller helt lavpraktik inspiration til den gode dialog med dit barns skole eller andre forældre, kan jeg som bookes som digitaliserings-ekspert.  

Som en erfaren oplægsholder og konferencier kan jeg bookes til oplæg, debatter, workshops, konferencer, etc. Efterhånden som flere fagfolk koblet til DigitalPause vil de også kunne bookes til oplæg og videndeling. 

Jeg holder oplæg på skoler, daginstitutioner, sportsforeninger, virksomheder, vidensmiljøer eller til private arrangementer. 

For en snak om muligheder og priser, kontakt mig gerne.

Telefon
+45 20656551